Hos JORTON bygger vi ikke kun huse, broer og infrastruktur. Vi bygger på mennesker. På samarbejde, faglig stolthed og ordentlighed – og på en fælles ambition om at levere byggeri, vi kan stå inde for.
Her bliver du en del af en virksomhed, hvor der er tillid til den enkelte og respekt for fagligheden. Vi tror på, at ansvar og indflydelse skaber engagement, og derfor giver vi plads til, at du kan tage ejerskab for dine opgaver og udvikle dig – både fagligt og personligt.
Hos os er der korte beslutningsveje og en flad struktur, hvor samarbejde og dialog er en naturlig del af hverdagen. Uanset om du er lærling, praktikant eller erfaren projektleder, bliver dine idéer taget seriøst, og du får mulighed for at præge både projekterne og arbejdsformen.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fag og roller og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er en ordentlig tone, gensidig respekt og plads til forskellighed. Fælles for os alle er lysten til at løfte i flok og levere det gode byggeri – både på byggepladsen og på kontoret.
Send en uopfordret ansøgning
Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Find ledige stillinger