Aars Boligforening, Aalestrup – 16 plejeboliger – Nybyggeri

Aars Boligforening, Aalestrup – 16 plejeboliger – Nybyggeri

Bygherre: Aars Boligforening
Entrepriseomfang: 22,8 mio. DKK
Status: Afsluttet 2022

Projektet omfattede opførelsen af 16 plejeboliger i to plan, hvor hver etage rummede otte boliger med tilhørende fællesarealer. På begge etager blev der etableret fællesrum med køkken, spiseområde og opholdsarealer, hvilket skabte gode rammer for både daglige aktiviteter og socialt samvær.

Der blev desuden etableret vaskeri, depoter og gæstetoilet, ligesom trapperummet blev indrettet med en sengeelevator, der sikrede fuld tilgængelighed mellem etagerne. I stueplan var der adgang til et fælles gårdrum, som fungerede som et rekreativt uderum for beboerne.
Til personalet blev der opført servicearealer, herunder kontorer og velfærdsfaciliteter, der understøttede en effektiv drift og et godt arbejdsmiljø.
Som totalentreprenør koordinerede JORTON arbejdet tæt med de tilstødende områder for at sikre, at terrænreguleringen blev afsluttet korrekt og harmonisk mod nabomatriklerne.

Bygningen blev udført med fokus på et sundt og stabilt indeklima. Der blev installeret mekanisk balanceret ventilation, som sikrede et tilfredsstillende termisk og atmosfærisk miljø. Derudover blev der etableret målrettet udsugning ved forurenings- og fugtkilder såsom komfur, badeværelser og bryggers, og der blev tilført kontrolleret erstatningsluft til alle opholdsrum.

Tags

Samarbejdspartnere

Ingeniør: COWI
Bygherrerådgiver: Kuben Management
Arkitekt: Krogh Madsen Arkitekter A/S