Lunderskov Efterskole – samlingssal og spisesal

Lunderskov Efterskole – samlingssal og spisesal

Bygherre: Lunderskov Efterskole
Entrepriseomfang: 11,2 mio. DKK
Status: Afsluttet 2022

Projektet omfattede opførelsen af en ny rund samlingssal samt en udvidelse af den eksisterende spisesal.

Den nye samlingssal blev placeret øst for den udvidede spisesal. Bygningen fremstod som en tydeligt defineret arkitektonisk form, hvor det udvendige trappeanlæg bidrog til at forankre bygningen i landskabet. Rummet blev udført med stor rumhøjde og med markante sidelysindtag mod naturen. Der blev indbygget en siddetrappe, som fulgte det naturlige terræn og skabte et levende og dynamisk rumforløb.

Væggene blev støbt i hvid in-situ beton og beklædt med tegl udvendigt. Siddetrappen blev udført i trækonstruktion med højkantsparket på trinene, mens tagkonstruktionen blev båret af limtræsbjælker placeret på tværs af trappens retning.

Mellem spisesalen, samlingssalen og de eksisterende bygninger blev der etableret en åben atriumgård, som sammen med den udendørs siddetrappe fungerede som et naturligt samlingspunkt, når vejret tillod det.

Den eksisterende spisesal blev udvidet, så den kunne rumme ca. 250 personer. Rummet blev disponeret, så alle kunne følge med ved fælles beskeder og have visuel kontakt til hinanden. Spisesalen blev udført med indvendige overflader svarende til den eksisterende sal, og der blev etableret nødvendig ventilation samt akustisk regulering for at optimere rummets efterklang.

Tags

Samarbejdspartnere

Arkitekt: Gjørtz Andersen Arkiteter
Rådgiver: Oluf Jørgensen A/S