MODU VALVES A/S, Vejle

MODU VALVES A/S, Vejle

Bygherre: The Flow Hub A/S
Entrepriseomfang: 140 mio. DKK
Status: Afsluttet 2026

Projektet omfatter opførelsen af et samlet bygningskompleks for MODU VALVES A/S på adressen Løversysselvej 4, 7100 Vejle. Byggeriet rummer virksomhedens domicil med tilhørende lager, værksted og udlejningskontorer og strækker sig over ca. 5.000 m². Bygningen har en højde på 10 meter, en diameter på 65 meter og en omkreds på 210 meter. Mange af de bærende elementer er synlige, og der indgår store elementer på op til tre gange 16 meter. I alt er 2.000 elementer blevet kranet op som en del af konstruktionen.

Projektet udføres som hovedentreprise og inkluderer alle udvendige belægnings- og landskabsarbejder, der tilsammen skaber et funktionelt og indbydende miljø omkring bygningen.

Tømrerarbejdet varetages af JORTONs søsterselskab, Hustømrerne A/S, og omfatter blandt andet arbejde med CLT (Cross Laminated Timber), tagdækning samt leverance og montering af inventar og hårde hvidevarer.

Bygherre har et skarpt fokus på bæredygtighed og miljøhensyn, både i bygningens design og det færdige resultat. Projektet indarbejder en række bæredygtige løsninger såsom “Design for adskillelse”, der sikrer mulighed for fremtidig genanvendelse af byggematerialer. Der anvendes CLT-elementer og biogene materialer, som reducerer projektets klimaaftryk og fremmer et sundt arbejdsmiljø. For at opnå det ønskede niveau af bæredygtighed er der lagt vægt på anvendelse af værktøjer som LCAbyg og EPD’er til at dokumentere og optimere projektets miljøpåvirkninger.

Dette fokus på bæredygtighed betyder, at dialogen mellem bygherre og entreprenører omkring anvendelse af miljøvenlige løsninger foregår på et professionelt niveau, som understøtter bygherres forventninger og ambitioner for det færdige byggeri.

Tags

Samarbejdspartnere

Bygherrerådgiver: RAVN Arkitektur A/S