Orifarm – Ny administrationsbygning og kantine

Orifarm – Ny administrationsbygning og kantine

Bygherre: Orifarm Property A/S
Entrepriseomfang: 125,6 mio. DKK
Status: Afsluttet 2023

Projektet omfattede opførelsen af en ny kantine- og administrationsbygning for Orifarm Property A/S. Den nye bygning blev opført i forlængelse af den eksisterende administrationsbygning på den eksisterende matrikel.

Den samlede bebyggelse udgjorde ca. 6.800 m² fordelt på 1.335 m² kantinebygning med storkøkken, et indskudt dæk på 475 m² med teknikrum samt en administrationsbygning på 5.000 m² fordelt over fire etager (grundplan på 1.250 m²), primært indrettet med kontorer og møderum. Der blev desuden etableret en forbindelsesgang til både produktionsbygningen og den eksisterende administrationsbygning.

Et nyt parkeringsområde blev planlagt til udførelse i en efterfølgende etape som et særskilt udbud i forlængelse af projektet. Nybyggeriet blev udført som elementbyggeri med udgangspunkt i Peikko Framesystem samt Spæncom væg- og huldækelementer. Facaderne blev udført med let beklædning i Alucobond-plader.

Køkkengården blev opført i murværk, og tagdækningen blev udført med tagpap på den høje bygning samt som grønt tag med sedumbeplantning.

Virksomheden var i fuld drift under hele byggeperioden, hvilket stillede særlige krav til planlægning og logistik. Byggepladsen blev adskilt fra den daglige drift, men der foregik stadig aktiviteter tæt på både byggeplads og eksisterende bygninger. Derfor blev der taget særlige hensyn til adgangsforhold, registrering samt brug af ID-kort og hygiejnekontroller, da virksomheden håndterede medicinske produkter.

Indvendigt blev lofter udført som hvide Mogens Rasmussen klimalofter med integreret køl og diffus luftindblæsning for komfortkøling. I kantineområdet blev der etableret ca. 700 m² akustikpuds i 5,5 meters højde, suppleret af 4 stk. Ø 2200 mm ovenlysvinduer, 21 stk. Ø 1250 mm indbygningslamper samt et 300” fuldt integreret lærred.

Kontorer mod fællesarealer blev udført med PRIVA-LITE glasvægge med elektronisk mattering. Der blev etableret en atriumgang med et 57 meter langt ovenlysvindue i 17 meters højde samt glasvægge fra gulv til loft.

Gulve blev udført med 15 mm ARK-format egetræs stavparket fra Hørning samt 600 x 1200 mm gulvklinker i Oxide Nero. Alle gulve blev opbygget med ubrandbart isoleringslag af Thermotec samt integreret gulvvarme.

Kantinen blev udført med et 315 m² industrikøkken med opvask, to kølebokse, én svalefryseboks og én fryseboks. Vægge blev beklædt med fliser fra gulv til loft, og gulvet blev udført som skridsikkert epoxygulv.

Tags

Samarbejdspartnere

Arkitekt: Bent Dyreborg ApS
Ingeniør: L. P. Madsen Rådgivende Ingeniører A/S