Station Hatting – Energinet
Projektet omhandlede hovedsageligt fundamentsentreprisen samt tilhørende etablering af byggeplads, nedbrydning samt jord- og kloakarbejder.
Stationens eksisterende køreveje blev renoveret, og nye blev etableret som en del af projektet. Der blev desuden udført 72 nye punktfundamenter, som blev støbt på plads i Kolding og efterfølgende monteret som præfabrikerede elementer.
Derudover blev der støbt seks fundamenter på stedet til bæring af en ny mast under den eksisterende ledning. Fundamenterne omfattede to stk. på 5,4 m x 1,0 m samt fire stk. på 3,1 m x 3,1 m. JORTON stod endvidere for nedbrydning af eksisterende transformerfundament samt udvalgte punktfundamenter.
Alt arbejde blev udført mens værket var i drift, hvilket stillede særlige krav til planlægning, sikkerhed og logistik. Arbejdet var underlagt en højdebegrænsning på mellem 2 og 4,5 meter, og flere områder lå ekstremt tæt på det eksisterende anlæg i drift. Derfor blev der arbejdet inden for meget korte ”udetider”, som blev leveret af bygherre, hvilket betød begrænset udførelsestid i de enkelte arbejdszoner.
HOVEDAKTIVITETER
- Nedbrydning af eksisterende fundamenter, perimeterhegn samt stålportaler
- Udgravning og tilfyldningsarbejder
- Forlængelse af eksisterende køreveje
- Form, armering og betonarbejder for støbninger af punktfundamenter for lysafleder mv.
- Montage af punktfundamenter
- Højspændingskomponenter, samleskinner og lynfangsmaster
- Opsætning af nyt perimeterhegn
- Levering og sætning af kabelkanaler i terræn
- Etablering og montering af ny port i eksisterende bygning
- Ramning af 30m københavnervæg
- Udlægning af nyt jordingsnet
- Levere holdleder til opgaven