Great Northern – Nybyg/Renovering
Great Northern er en danskejet restaurant, spa og golfdestination, som blev grundlagt i 2017 af Thomas Kirk Kristiansen og designet af Nicklaus Design.
Projektet omfattede en udvidelse og renovering af restaurantdelen i klubhuset samt en udvidelse af køkkenet ud i den eksisterende varegård, hvor der blev opført et nyt kølerum og en ny varegård. Disse nye tilbygninger blev en forlængelse af den eksisterende klubhusbygning på den daværende matrikel. Restaurantudvidelsen havde et samlet areal på 155 m² med en fuld kælder til installationer og depot.
Tilbygningen blev funderet med pælefunderede minipæle og et in situ støbt terrændæk. Kældervæggene blev udført som betonelementer, og etagedækket som huldæk. Den overliggende konstruktion blev opført i stål med et trapeztag. Vægstykkerne i stueplan var delvist betonelementer og teglsten, beklædt med natursten. Køkkenudvidelsen blev gennemført ud i den eksisterende varegård, hvor væggene beklædt med natursten blev bevaret. De øvrige udvendige konstruktioner blev udført i betonelementer, beklædt med natursten. Indvendigt blev tombak boksen, hvor køkkenet befandt sig, udvidet. Det eksisterende køkken blev fjernet, og der blev etableret et helt nyt køkken.
JORTON udførte opsætning af bærende stålbjælker i den eksisterende bygning og tilbygning, udgravning til fundamenter samt kælder og anlægsarbejder. Derudover blev der udført støbning af terrændæk, opsætning af betonelementer samt udvekslingsbjælker. Projektet inkluderede også udførelse af porebetonvægge, teglstensvægge, opsætning af fliser i industrikøkkenet samt epoxygulve. JORTON var ansvarlig for råhusentreprisen, herunder råhus-, murer-, kloak- og stålarbejder.