Kolding Stadion – Vesttribune
Udvidelsen af stadion bliver 4700 kvadratmeter stor, og den nye tribune kan rumme 2100 siddende tilskuere. Dertil kommer en ny, stor VIP-lounge og administrationslokaler for Kolding IF Fodbolds ansatte. Den nye bygning er tre etager høj. Den nye tribune er placeret samme sted som den 90 år gamle tribune, som blev revet ned primo 2024, hvilket er vest for banen og ud mod Kolding Ådal. Den nye vesttribune består af en hovedbygning med foranliggende tribuneafsnit.
Hovedbygningen er konstrueret som et robust betonelementbyggeri. Tagkonstruktionen er udført i opsvejste stålprofiler i varierende tykkelse, som også agerer udhæng over tribunen.
Den samlede arealopgørelse (brutto) udgør 4.681 m2.
Vesttribunen er indrettet med en række understøttende faciliteter til afholdelse af store fodboldkampe mv. Udvidelsen indeholder andre og bedre faciliteter, således brugen af stadion udfyldes i en længere periode end kun på kampdagene. Herved disponeres der for mange formål, herunder eksternt fitnesscenter, fysioterapeut, mødelokaler, kontorer mv.
Arbejdet med det nye stadion er delt op i fire etaper, hvor JORTON har varetaget etape 2 (vesttribunen) som omhandler:
Etablering af ny hovedtribune med omklædnings-, administrations – og loungefaciliteter samt udenomsarealer og parkeringspladser.